Fördjupad rättsfallsanalys

Högsta domstolens (Lindskog, Blomstrand (referent), Toijer, Moore och Herre) beslut den 4 juli 2012 i mål nr. Ö 2256-10 (Sverige)

Upphovsrätt. Intrång. Tillgängliggörande för allmänheten. Domsrätt vid gränsöverskridande upphovsrättsintrång. Tillämpning av Luganokonventionens artikel 5(3) och domsrättsgrunden att behörighet finns för domstolar på den ort där käranden har sitt centrum för sina intressen. Skilda behörighetsregler tillämpas för den ekonomiska och den ideella skadan.

Højesterets dom af 6. januar 2011 i sag 378/2997 (1. afd) (Danmark)

Ophavsret. En bygherre blev pålagt at betale vederlag fastsat i overensstemmelse med sædvanligt arkitekthonorar, godtgørelse for manglende navngivelse i forbindelse med opførelsen af et større antal huse og bøde for uberettiget brug af arkitekttegninger. Det fandtes ikke godtgjort, at sagsøger derudover havde lidt et erstatningsberettigende tab.

Højesterets dom af 24. marts 2011 i sag 27/2009 (2. afd) (Danmark)

Ophavsret. Eksemplarfremstilling. Tillgengeliggørelse og medvirken. Vederlagskrav, erstatning og straf. Fillister genereret ved hjælp af et særligt computer program kunne ikke anses som bevis for, at musiktitler ulovligt var indlagt på sagsøgtes harddisk. Ophavsretskrænkelse i form af tilgængeliggørelse af musikværker over internettet fandtes derimod godtgjort. Vederlag og erstatning fastsat skønsmæssigt og ikke nedsat efter erstatningsansvarslovens § 24. Ikke grundlag for erstatningsudmåling ud fra et princip om ”dobbelt-op” og ikke grundlag for sletning.

Marknadsdomstolens (Fallenius (ordförande), Eklund, Göransson och Häckner) dom den 29 november 2011 (MD 2011:29) (Sverige)

Marknadsföringsrätt. Lagstridighetsprincipen. Upphovsrätt. Tekniska åtgärder. Tre bolag har marknadsfört en USB-modul, vars enda syfte har varit att kringgå det upphovsrättsliga skyddet för tekniska åtgärder för att på så sätt möjliggöra olovlig exemplarframställning av videospel. Bolagens handhavande av produkten har befunnits olovligt enligt 52 e och 57 a §§ lagen (1960:729) om upphovsrätt till litterära och konstnärliga verk. Marknadsföringen har därigenom ansetts otillbörlig enligt den s.k. lagstridighetsprincipen.

Højesterets kendelse af 13. oktober 2009 i sag 173/2008 (Danmark)

Varemærkeret. Fogedforbud. En uautoriseret forhandler og reparatør af Skoda-biler anvendte en grøn farve i kombination med betegnelsen ”Skoda Salg & Service”, hvilket fandtes at medføre en øget risiko for, at forbrugerne fik det indtryk, at forhandleren var autoriseret forhandler og reparatør af Skoda biler. Herved krænkede forhandleren varemærkeindehaverens ret. Forhandleren blev endvidere pålagt at fjerne og nedtage skiltning i form af klistermærker/bannere på sin ejendom indeholdende betegnelsen ”Skoda Salg & Service”. Et flertal af dommerne fandt, at fortolkningen af varemærkelovens § 4 og § 5, nr. 3 (og de korresponderende bestemmelser i varemærkedirektivet), gav anledning til en sådan tvivl, at det ikke kunne anses for sandsynliggjort, at forhandleren havde krænket bilproducentens varemærker ved at lade disse registrere som søgeord til keyword advertising. Derfor kunne der ikke nedlægges forbud mod denne brug af varemærkerne.

Højesterets kendelse af 27. maj 2010 i sag 153/2009 (1. afd.) (Danmark)

Ophavsret. Krænkelse. Forbud. Medvirken til ophavsretskrænkelse. Der blev over for et teleselskab nedlagt forbud mod at medvirke til andres eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse af ophavsretligt beskyttede værker via hjemmesiden www.thepiratebay.org. Herved blev det pålagt teleselskabet at hindre adgangen til hjemmesiden www.thepiratebay.org. Ifølge Højesteret måtte forbuddet sammen med det samtidig meddelte påbud forstås som en forpligtelse for teleselskabet til at undlade at medvirke til, at teleselskabets kunder får adgang til den pågældende hjemmeside, ved at sørge for at hindre adgangen til hjemmesiden. Selv om det var overladt til teleselskabet at vælge mellem forskellige måder at blokere eller spærre adgangen til hjemmesiden på, fandt Højesteret, at forbuddet og påbuddet var formuleret tilstrækkelig klart og præcist, og at forbuddet for teleselskabet ikke ville medføre skade eller ulempe, der stod i åbenbart misforhold til de indkæredes interesse i forbuddets nedlæggelse.

Högsta domstolens (Lindeblad, Moore, Herre (referent), Bäcklund och Johansson) dom den 29 december 2011 (mål nr T 1408-09) (Sverige)

Firmarätt. Hävning av firmaregistrering. Användningstvång. Verkligt bruk. Eftersom den huvudsakliga funktionen för en firma har ansetts vara en annan än varumärkets, har de kriterier för begreppet verkligt bruk vilka utvecklats inom varumärkesområdet inte ansetts fullt ut tillämpliga inom firmaområdet. Användning av firman i årsredovisningar, avtal, blanketter till myndigheter, fakturor, orderbekräftelser, och på Internet har därför ansetts tillräckligt för att uppfylla kravet på verkligt bruk inom firmarätten.

Högsta förvaltningsdomstolens (Billum, Eliason, Jermsten, Ståhl och Stenman) dom den 11 mars 2011 (mål nr. 2561-2562-09) (Sverige)

Firmarätt. Varumärkesrätt. Registrering. Förväxlingsbarhet mellan varumärke och firma. Giltighet i Sverige av internationell varumärkesregistrering. Den svenska enskilda firman GG Sömnadsindustri ansågs inte utgöra hinder för Gucci att registrera ett kombinerat ord- och figurvarumärke innehållande bokstäverna GG.

Marknadsdomstolens (Fallenius (ordförande), Ulriksson, Häckner och Stenlund) dom den 8 november 2011 (MD 2011:27) (Sverige)

Marknadsrätt. Vilseledande marknadsföring. Renommésnyltning. Misskreditering. Marknadsföring av en pinnstol med viss text, som förekommit dels som hängetikett på pinnstolen, dels på baksidan av en möbelkatalog, har varken ansetts utgöra vilseledande marknadsföring eller renommésnyltning. Marknadsföringen har därtill inte ansetts utgöra en jämförelse i den bemärkelsen som krävs för att förfarandet ska kunna anses vara förbjudet.

Høyesteretts dom av 25. mars 2010, Rt. 2010 s. 366 (Møse, Bruzelius, Øie, Gjølstad. Dissens: Matheson) (Norge)

Opphavsrett. Vern for utøvende kunstnere. Vernets rekkevidde. Sitatretten. Spørsmål om et innslag i TV-program, der et utsnitt av en film ble vist, var i strid med skuespillerens enerett til sin fremføring. Høyesteretts flertall kom til at utsnittet var omfattet av vernet for utøvende kunstnere etter åndsverkloven § 42, at visning av utsnittet kunne hjemles i sitatretten, jf. åndsverkloven § 22, men at sitatet i dette tilfellet gikk utover det som var nødvendig for formålet. Dissens 4–1.

Norges Høyesteretts kjennelse av 21. juni 2011, Rt. 2011 s. 897. (Akerlie, Webster, Øie. Dissens: Endresen, Noer) (Norge)

Markedsføringsrett. Produktetterlikning. Internasjonal privatrett. Verneting. Formuestap. Luganokonvensjonen 1988 artikkel 5 nr 3. Et norsk selskap ble utsatt for produktetterlikning fra et selskap hjemmehørende i Sveits. Spørsmålet var om det kunne anlegges erstatningssøksmål mot det sveitsiske selskapet ved norsk domstol for tapt omsetning som følge av produktetterlikningen. Erstatningskravet var dels grunnet i brudd på den norske markedsføringslovens bestemmelser om produktetterligning, og dels ulovfestede regler om prekontraktuelt ansvar. Partene var enige om at erstatningskravet måtte anses som et krav om erstatning utenfor kontrakt, og at skaden ikke kunne anses voldt i Norge. Etter EU-domstolens praksis kunne søksmål med krav om erstatning for formuestap bare anlegges hvor de direkte skader er lidt, og det prinsipielle spørsmålet var om skaden kunne anses inntrådt i Norge. Høyesteretts flertall (dissens 3–2) konkluderte med at selve skaden – tapte inntekter som følge av manglende salg av de kopierte produkter – ikke kunne anses lidt i Norge, men måtte anses lidt i Sveits, eventuelt i de land produktene var videresolgt til. Det sveitsiske selskapet hadde derved ikke verneting i Norge, og søksmålet ble avvist.

Svea hovrätts dom den 25 september 2007 (mål nr T 411-07) (Sverige)

Varumärkesrätt. Hävning. För hävning av varumärkesregistrering med stöd av 14 § första stycket 7 varumärkeslagen (1960:644) har inte krävts att det först använda varumärket efter ibruktagandet har använts utan uppehåll fram till dess att hävningsfrågan prövas.

Marknadsdomstolens dom den 14 juli 2010 (MD 2010:21) (Sverige)

Otillbörlig marknadsföring. Vilseledande efterbildning. Vilseledande om ursprung. Vilseledande om egenskap. Renommésnyltning. Marknadsföring av vin i viss förpackning har varken ansetts utgöra vilseledande efterbildning, vilseledande om kommersiellt ursprung, kvalitet eller andra utmärkande egenskaper eller renommésnyltning, eftersom det inte visats att förpackningen tillkom käranden. Inte heller angivandet av vissa artikelnummer avseende vinet har ansetts utgöra vilseledande marknadsföring eller renommésnyltning, eftersom det inte visats att artikelnumren var kända och förknippades med käranden. Även ett i genstämning yrkat förbud för käranden i huvudkäromålet att marknadsföra en vinförpackning som påståtts utgöra vilseledande efterbildning, vilseledande om kommersiellt ursprung och renommésnyltning har ogillats, eftersom förväxlingsrisk inte förelegat och förpackningen inte bedömts ha en tillräckligt stark anknytning eller association till genkärandens förpackning. Även fråga om MFL:s tillämplighet på varningsbrev och pressreleaser.

Marknadsdomstolens dom den 25 januari 2011 (MD 2011:1) (Sverige)

Otillbörlig marknadsföring. Vilseledande efterbildning. Renommésnyltning. Marknadsundersökning. Marknadsföring av kläder med viss etikett har varken ansetts utgöra vilseledande efterbildning eller renommésnyltning, eftersom det i målet inte visats att varumärket eller det aktuella konceptet var känt.

Marknadsdomstolens dom den 23 juni 2011 (MD 2011:16) (Sverige)

Otillbörlig marknadsföring. Vilseledande efterbildning. (Vilseledande om ursprung och egenskap. Renommésnyltning.) Utformningen av en taxibil har ansetts förväxlingsbar med Taxi Göteborgs kända och särpräglade taxifordon, varför marknadsföringen ansågs utgöra vilseledande efterbildning enligt 14 § MFL.