Omfatter DSM-direktivets artikel 17-beskyttelse pressepublikationer? Og kan EU-retten overtrumfe klare lovbestemmelser?
Af Jørgen Blomqvist og Morten Rosenmeier[*]Jørgen Blomqvist er adjungeret professor i international ophavsret, Morten Rosenmeier professor i ophavsret, begge ved det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Center for Informations- og Innovationsret (CIIR). Ved siden af universitetsarbejdet udfører forfatterne praktisk ophavsretsarbejde, bl.a. som henholdsvis juridisk konsulent og forperson for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) under hovedorganisationen Akademikerne. UBVA varetager akademikerstandens ophavsretsinteresser på organisationsplan, jf. nærmere www.ubva.dk. Morten Rosenmeier er UBVAs repræsentant i bestyrelsen for forvaltningsorganisationen Tekst & Node, der samarbejder med DPCMO, jf. nedenfor afsnit 3, og var, da Ophavsretslicensnævnet traf afgørelse, Tekst & Nodes næstforperson. I den egenskab deltog han, sammen med en række andre organisationsrepræsentanter, i uformel sparring med DPCMO under sagens forberedende stadier. Fra foråret 2026 udfører Morten Rosenmeier fast juridisk konsulentarbejde for advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, der fører sagen for LinkedIn, men er ikke involveret i firmaets behandling af sagen. Beskrivelsen af § 69 a’s indhold nedenfor afsnit 2 bygger på, og genbruger tekst fra, Rosenmeiers beskrivelse af emnet i Schovsbo/Rosenmeier/Salung Petersen, Immaterialret (2024) s. 110 f. Stor tak til seniorjurist Dan Stausholm og professor Karsten Engsig Sørensen for værdifuld sparring om sagens EU-retlige aspekter.
1. Hæfter internetmellemled for brugernes ophavsretskrænkelser?
Denne artikel berører to emner, som Per Jonas i sin forskning udviste interesse for: omfanget af EU-harmoniseringen og dens indvirkning på national ret samt beskyttelsen af beslægtede rettigheder. Disse to emner hænger tæt sammen med samspillet mellem den teknologiske udvikling og udviklingen af ophavsretten, hvilket blandt andet er et gennemgående tema i hans doktordisputats Rätten till det visuella (1997). Vi satte stor pris på at drøfte disse og andre ophavsretlige spørgsmål med ham, eksempelvis i forbindelse med nordiske ophavsretssymposier eller det tysk-nordiske netværk for immaterialretsforskere. Artiklen er tilegnet mindet om Per Jonas.
Mange ophavsretskrænkelser begås på internettet. Siden internettets barndom har det derfor været et interessant spørgsmål, i hvilket omfang rettighedshavere kunne rette krav mod de internetudbydere, hvis tjenester folk bruger til krænkelserne. Det er bl.a. et spørgsmål, hvad rettighedshaverne kan stille op over for ”internet access providers”, dvs. firmaer, der hjælper folk med at komme på nettet, herunder internetudbydere som TDC, 3 o.l. Et andet spørgsmål er, om der kan skrides ind over for ”internet service providers”, dvs. firmaer, der, når først folk er kommet på nettet, optimerer deres ophold dér, herunder ved at hjælpe dem med at finde det, de har brug for, og med at kommunikere med hinanden. Det kan f.eks. handle om søgemaskiner som Google o.l., om sociale medier, hvor brugerne kan oploade materiale og være i dialog med hinanden mv. (YouTube, Facebook, LinkedIn, Twitter, Instagram etc.), eller om internetmarkedspladser, hvor folk kan handle med hinanden (ebay.com, dba.dk mv.). Nedenfor kaldes internet access providers og internet service providers under ét for internetmellemled. Ansvarsspørgsmålet er relevant, uanset om der er tale om det ene eller det andet.
